how to manage a life as a single parent

Hvor mange kopper kaffe går der på en ferie?

Hvor mange kopper kaffe går der på en ferie?

Hvis du fik 10.950 kr. stykket i hånden, ville du så bruge alle pengene på kaffe to-go, eller ville du bruge dem på en skøn ferie, nye møbler, eller spare pengene op?

Én café latte to-go laver måske ikke det største indhug i budgettet, men har du tænkt over hvor mange penge du bruger på kaffe to-go om året?

Lad os sige at du drikker en café latte to-go 3 gange om ugen, og at den koster 30,-*. Hvis du gør det hver uge hele året, bruger du hele 4.680 kr. på kaffe to-go om året! Hvis du er en af dem der drikker kaffe to-go hver dag, løber det op i hele 10.950 kr. på kaffe to-go om året! Penge du istedet for kunne bruge, på nogle af de ting du går og drømmer om. Det handler alt sammen om prioritering.

Hvis man ikke kan undvære sin kaffe på farten, og gerne vil spare penge, kan man investere i en god to-go kop eller en termokop, samt nogle engangs to-go kopper.

To-Go koppen

At finde en rigtig god to-go kop er lidt af en udfordring. Man kan få rigtig mange fine kopper, som er fristende at købe. Men i sidste ende er det funktionaliteten der tæller. Jeg har været igennem en hel del kopper efterhånden, men falder altid tilbage på koppen fra KeepCup eller nummeret større fra Starbucks. De kan rumme det kaffe jeg skal bruge, de er lette, kan gå i opvaskemaskinen og låget sidder godt fast.

Engangs To-Go koppen

Jeg var en gang på besøg hos en god veninde, som bor en times kørsel fra mig af. Da jeg skulle til at vende snuden hjem af, fik jeg en dejlig varm kop kaffe med i en engangs to-go kop. Siden den dag har jeg altid  engangs to-go kopper i huset. Både til gæster, der lige skal have en kop med når de går, men også til mig selv, når jeg skal et sted hen, hvor det er upraktisk at slæbe rundt på min almindelige to-go kop, når jeg har drukket kaffen. Det nu meget dejligt, at jeg bare kan smide engangskoppen i skraldespanden når jeg er færdig.

Man kan efterhånden købe engangs to-go kopper mange steder. Men ligesom med de almindelige to-go kopper varierer kvaliteten en del. Man skal specielt være opmærksom på om låget kan sidde ordenligt fast. Jeg faldt over disse fine engangs to-go kopper fra Søstrene Grene, som jeg er rigtig glad for.

Drikker du ikke kaffe?

Nu er det jo ikke sikkert at du drikker kaffe, men prøv at lav det samme regnestykke hvis du drikker te, juicer, smoothies eller andet to-go i hverdagen. Det er et nemt, men ofte overset, sted at spare penge.

Her er nogle eksempler:

  • Juice to-go 3 gange om ugen (30,-*) = 4.680 kr. om året
  • Te to-go 3 gange om ugen (25,-*) = 3.900 kr. om året

 

*  Alle priserne er er eksempler, da tingene kan koste mere eller mindre, alt efter hvor man køber det henne.



Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *