how to manage a life as a single parent

TV pakke eller Streamingtjeneste ?

TV pakke eller Streamingtjeneste ?

Vi er mange der stadig har den traditionelle TV-pakke fordi det er noget vi kender, og hvorfor ændre på noget der fungerer udemærket? Men måske det er tid til at kigge sit TV-forbrug og -behov lidt efter i sømmende.

Sidste år nedgraderede jeg min TV pakke til ‘grundpakken’. Grundpakken var en del af fællesudgifterne der hvor jeg bor, så dem slap jeg ikke for førhen, men grundet den nye lovgivning om frit TV er dette nu blevet ændret, og vi kan i ejerforeningen nu selv bestemme om vi ønsker grundpakken, eller slet ingen TV pakke.

Men kan man leve uden en TV pakke?

Tja, det kommer nok an på hvor meget tv man ser, hvilke og hvor mange kanaler, og om man ønsker at se programmerne når de er der. Alle har forskellige behov, og jeg tager udgangspunkt i vores behov her hjemme.

Vi ser ikke ret meget reelt tv her hjemme, det er nok mest Ramasjang og Go’MorgenDanmark der bliver set når det er der. Efter diverse streaming tjenester er kommet er det primært det vi bruger, da vi kan se ‘TV’ når vi vil og når det passer ind i vores hverdag.

Der er efterhånden et utal af streamingtjenester – jeg har liste nogle af dem herunder :

  • Netflix (serier og film – de har en seperat profil til børn)
  • Viaplay (serier og film – de har en seperat profil til børn)
  • HBO (serier og film)
  • Cmore (serier og film – de har en seperat profil til børn)
  • MinBio (film og serier til børn)

Ud over disse er flere og flere tv kanaler begyndt at have deres egen streaming app bl.a. :

  • Tv2Play (Tv 2 kanaler + serier og film)
  • Viafree (Tv3 programmer, efter de har været sendt i tv)
  • DR (alle DRs kanaler, bl.a. Ramasjang og Ultra til børn)
  • Dplay (Kanal 4, Kanal 5, TLC, Discovery m.m.)

Skal jeg ikke have et SMART-TV for at kunne se alt dette ? 

Ja, det troede jeg også til at begynde med, og jeg har kigget på rigtig mange SMART TV de sidste par år. Men det TV jeg har nu fejler intet – ud over det kun er 38 tommer, og kan holde i nogle år endnu, så hvorfor smide flere tusinde kroner efter et nyt tv. De penge kan helt sikkert bruges på noget andet godt, og ja jeg ved godt at mange mænd nok har en anden holdning på denne front 🙂

Jeg har fundet ud af – via min kære søster – at med det nye Apple TV (gen. 4), kan jeg få alle de streaming apps jeg har brug for, samlet på et sted, og jeg kan opsætte ‘forsiden’ som jeg har lyst – dvs. rykke rundt på apps så de står i den rækkefølge jeg ønsker, ligesom på min Iphone. Der skulle ikke megen betænkningstid til, før jeg smuttede en tur i Elgiganten og købte det nye Apple TV. Kort tid efter have jeg alle mine apps/kanaler samlet et sted, og jeg har ikke brugt ‘almindeligt’ TV siden da.

Men hva’ koster det ? 

Jeg har prøvet at lavet et overblik over de streamingtjenester vi har, samt de kanaler vi bruger fra grundpakken.

Vi har i forvejen Netflix, Viaplay, HBO, Cmore, MinBio og TV Play On demand – mange af dem via mit Telmore Play mobil abonnement (mere om dette senere). Så i vores tilfældes er det kun DRs kanaler, TV2s direskte kanal samt Kanal 5 og TV3 vi mangler fra grundpakken – og se så lige her.

  1. DRs kanaler kan jeg se live via deres app – også Ramasjang – og det er GRATIS
  2. TV2s kanaler kan jeg se live ved at få en TV2 Live pakke. Den koster mellem 39-99,- alt efter hvor mange af TV2s kanaler man ønsker. Jeg skal kun bruge én kanal, nemlig TV2, og dvs. en udgift på 39,- om måneden. 
  3. Programmer fra TV3 og Kanal5 har jeg ikke brug for at se live. Jeg kan se deres programmer via Viafree samt Dplay, når programmerne har været vist i TV – og det er GRATIS

En almindelig grundpakke hos vores tv-udbyder koster 279,- om måneden. Dvs. vi sparer 240,- om måneden ved at vælge den klassiske tv pakke fra, og gå over på streaming.

Det lyder måske ikke af den helt store besparelse, men hvorfor betale for noget som man ikke bruger, og det løber alligevel op i en besparelse på 2.880,- på et år !

Her hjemme vinker vi nu helt farvel til den traditionelle tv-pakke.

Hvad gør i hjemme hos jer?



Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *