how to manage a life as a single parent

Tips til at spare penge når du handler dagligvarer

Tips til at spare penge når du handler dagligvarer

Jeg syndes det er interessant at se hvor mange penge vi egentligt kan spare på dagligvarer, ved blot at lave nogle få justeringer og tænke os lidt om. Jeg har samlet en lille oversigt her, med gode tips til når du skal handle dagligvarer.

Før du handler

  • Lav en madplan efter tilbud og hvad du har i forvejen i skabe og skuffer – husk fryseren.
  • Hvis du ikke modtager fysiske reklamer, så brug ‘Tilbudsugen‘. Den samler alle tilbudsviser ét sted. Du kan også få den som app til mobilen (både iPhone/iPad og Android)
  • Hold dig til kun at handle én gang om ugen.
  • Lav en indkøbsliste, og hold dig til den.
  • Planlæg dit indkøb igennem butikken, hvis det er en butik du plejer at handle i. Det du møder først i butikken skal stå øverst på indkøbslisten.
  • Sørg for at hverken du selv eller børnene (hvis de er med) er sultne når der skal handles ind. Ha’ altid lidt snack med. I nogle bagere (Føtex, Bilka, Meny m.m.) kan man få en gratis børnebolle når der skal handles – Brug det! Børnene syndes det er hyggeligt.
  • Prøv at handle ind overnettet. Her kan du handle i ro og mag når ungerne er lagt til og sove. Du undgår stress og jag.

Imens du handler

  • Undgå impulskøb. Tænk over om det virkeligt er nødvendigt, eller om du kan leve uden – ‘Nice to have’ eller ‘Need to have’ ?
  • Kig op og ned når du handler. De dyre varer står som regel lige i øjenhøjde.
  • Kig på kg.pris istedte for den aktuelle pris for varen. Jo lavere kg.pris jo bedre.
  • Mange supermarkeder er gået ind i kampen imod madspild. Varer med kort udløbsdato er ofte samlet et sted i butikken, hvor de er ekstra nedsat. 
  • Ost: Køb en du kan skære af, og ikke den i skiver.
  • Kødpålæg: Køb hele spegepølser, kødpølser m.m.. Det er billigere end skiveskåret i pakker
  • Spar skyllemidlet væk og brug klar eddike istedet for.
  • Køb popcorn til gryde istedet for til microovn.
  • Tjek altid bonnen! også når du handler dagligvarer over nettet.

Efter du har handlet

  • Frys ned når muligt (pålæg, boller, brød, frugt og grønt m.m.)
  • Skær alt frugt og grønt ud når du kommer hjem, så det er klar til madpakker og aftensmad i løbet af ugen, og put det i lufttætte beholdere. Ved frugt og grønt der ‘ilter’ (f.eks. æbler), kan man med fordel komme lidt saft fra en lemon ned i beholderen, så holder det sig bedre. Når maden er mere tilgængelig, bliver det nemmere spist, og derved undgår du også madspild.
  • Hold øje med datomærkningerne – spis det mad der udløber først.

Ekstra sparetips

  • Lav pandepager istedet for at købe dyrt slik. Lav en stor portion, og frys dem ned nogle stykker af gangen.
  • Bag selv dit brød – Brug eventuelt rester af frugt/grønt i delen.
  • Fyld kødsovsen med masser af grøntsager (gulerødder, majs, champignon, courgette m.m.). Det får kødsovsen (og det dyre kød) til at række længere.
  • Udnyt de rester du har – Lav sammenkogte retter, supper eller lign.
  • Frys de varer ned, som du ikke når at få brugt.

 

Hvad er dine spare tips, når det kommer til dagligvarer ?

 



Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *