how to manage a life as a single parent

Tips til hvordan du kan spare tid i hverdagen

Tips til hvordan du kan spare tid i hverdagen

Er du en af dem der gerne vil noget mere i hverdagen, men ikke lige syndes at du kan finde tiden til det? Det kunne være træning, mere søvn, veninder, hjemmebag eller kvalitetstid med dine børn?

Hvor kan du finde lidt ekstra tid i din dagligdag? Hvad kan du skære ned på? De fleste vil nok sige at deres hverdag er så presset, at det er umuligt at finde mere tid i døgnet.

Nogle gange er det de små ting der gør forskellen, andre gange skal der størrere forandringer til. Prøv evt. at skrive ned i en uge/14 dage, hvad du bruger din tid på, og hvor meget. Måske du bliver overrasket, og måske du får et bedre overblik over, hvor du kan sætte ind for at frigøre noget tid, til noget du rigtig gerne vil. Nogen gange kan det være nemmere når du har et mål med din tidsoptimering.

Her er nogle forslag :

Multitasking er nøgleordet

  • Gør rent sammen med børnene. Det kan godt være at rengøringen tager lidt længere tid, men det bliver gjort og mange børn vil gerne deltage. Her hjemme elsker Emil på 5 år at rende rundt med støvsugeren, eller med ‘glasrens’ sprayflasken og rengøre spejle og døre, og han er pavestolt når han er færdig. Man kan evt. blot putte vand i sprayflasken så der ingen skadelige stoffer er ved barnet.
  • Hør/se fjernsyn imens du træner der hjemme, når børnene er lagt i seng.
  • Gør den lette træning til en leg med barnet. Her hjemme har vi nogle gange ‘gymnastik’. Så har vi begge en måtte på gulvet og ‘træningstøj’ på, og så laver vi lidt forskellige øvelser. Emil går i forvejen til gymnastik og elsker at vi kan lave noget sammen.

Hop over hvor gæret et lavest

  • Handle ind på nettet, istedet for at bruge tid i et supermarked (Læs tidligere indlæg om at spare tid og penge ved at handle dagligvarer på nettet)
  • Udforsk diverse køkkenmaskiner/-udstyr. Er der noget der kan gøre madlavningen hurtigere/nemmere?
  • Få rengøringshjælp
  • Der er intet i vejen med ‘Shake and bake’, både til kager og bagværk, og det er de færreste der kan smage forskel
  • Lav mad i store portioner og frys ned i små. Der står ingen steder at man skal lave aftensmad fra bunden hver dag. En gang lasagne eller boller i karry der er lige til at fryse op, er guld værd i en travl hverdag. Det samme gælder til madpakken hvor du kan lave pølsehorn, pizzasnegle m.m. i store portioner og fryse ned.

De ‘nemme’

  • Sluk fjernsynet, det er en rigtig tidssluger – hør musik eller podcast istedet for.
  • Skær ned på Internetforbruget. Vi er mange der kender det med, at vi liiige skal ind og se noget på nettet, og wupti så er der gået 1-2 timer med alle mulige søgninger.
  • Planlægning, planlægning, planlægning. Hver søndag plejer jeg at gennemgå den kommende uge, og hver aften lister jeg de ting vi skal dagen efter. Det skaber ro og overblik.
  • Få måltidskasser, så madlavningen er lige til at gå til. Her skal du ikke bruge tid på at leve madplan og finde på nye retter hver uge. Hos Aarstiderne kan man få en kasse hvor børnene er med i køkkenet. (Læs tidligere indlæg om måltidskasser her)

Dem der kræver lidt ekstra

  • Organiser dit hjem så du ved hvor alt er, og hvor meget du har. Gør det hele let tilgængeligt og brug gerne labels til kasser og mapper, da det giver et bedre overblik. Vi kan spare meget tid på, ikke at rende rundt og lede efter ting og sager. Vi kan også spare en del penge på, ikke at købe mad, tøj m.m. som vi rent faktisk har der hjemme, men som vi havde glemt eller ikke kunne finde.
  • Skær ned på den daglige transport til/fra job. Flyt tættere på din arbejdsplads eller fin et arbejde tættere på din bopæl.

I sidste ende handler det om prioritering, prioritering, prioritering. Mærk efter.. Når alt kommer til alt, hvad er så vigtigst for dig og din familie? og indret så dit liv herefter.

 

Hvad gør du for at spare tid i hverdagen ?

 



Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *